Det her er mig til en saunagus, som jeg deltog i for nylig.
Gusmesteren havde på forhånd skrevet noget om, at vi skulle rykke nogle grænser for, hvad vi troede vores krop kunne klare, og at det inkluderede is og ville blive koldt. Jeg forestillede mig, at jeg lige skulle ned og dyppe mig i noget iskoldt vand, og så ind i saunaen igen. Jeg er ikke nogen viking, men det mente jeg godt, at jeg kunne klare.
Jeg blev derfor noget overrasket da jeg mødte op, og det gik op for mig, at vi skulle ned og sidde i et kar fyldt med iskoldt vand og isterninger. Gusmesteren startede med at fortælle om, hvordan vores hjerne ville have os til, at rejse os fra vandet, men fortalte videre om alle de rare ting, der ville ske inde i kroppen, hvis vi kunne blive siddende i 2 minutter. 2 MINUTTER?! Det lød helt vildt i mine ører. Man kan da ikke sidde i et isbad i 2 minutter tænkte jeg. Jeg kan ikke engang stå i 2 sekunder under den kolde bruser, så det ville være helt urealistisk at tro, at jeg kunne sidde 2 minutter i noget så koldt som et isbad. Jeg følte allerede skuffelsen over, at jeg ville gå glip af alle de lækre endorfiner, der åbenbart ville rulle i min krop, hvis jeg kunne blive siddende tiden ud. Men jeg følte også en nysgerrighed på dem; det lød næsten for fristende til, at gå glip af.
Vi startede i saunaen, og der var varmt. Efter at have siddet der i et stykke tid, begyndte jeg at længes efter det der isbad, der stod udenfor og ventede. Lige i det øjeblik lokkede tanken om et isbad væsentlig mere end tanken om, at skulle blive siddende i en utrolig varm sauna. Jeg var derfor hurtigt ude af saunaen da det blev tid til isbadet. Det er nu eller aldrig tænkte jeg.
Kvinden før mig gik beslutsom op i karret, og satte sig roligt ned. Jeg var målløs! Det var mig en gåde, at hun kunne. Hun lukkede øjnene og sad bare – og blev siddende. I 2 fulde minutter! Jeg var fuld af beundring – og misundelse. Det der ville jeg aldrig kunne klare. Luften var kold, det blæste og det regnede imens jeg stod i min badedragt og ventede på, at det blev min tur og jeg tænkte, at ”nu kan jeg i hvert fald slet ikke sætte mig ned i det iskolde vand for jeg fryser jo allerede”. Men nysgerrigheden på alt det gode der ventede mig, hvis jeg kunne holde ud i de famøse 2 minutter fik mig til at tænke anderledes. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville fokusere på mine tanker om, at jeg frøs imens jeg stod og ventede i køen. ”Jeg har det dejligt” tænkte jeg i stedet, og ”jeg er spændt på, at det bliver min tur”, ”Jeg vil give det et seriøst forsøg”, ”Det er jo ikke farligt for så ville hun ikke udsætte os for det”. Jeg ændrede mit mindset og flyttede mine tanker fra frygt og mistillid til nysgerrighed og tillid. Tillid til Gusmesteren og tillid til mig selv. ”Hvis hun siger man kan sidde der i 2 minutter, så er det fordi, at man kan, og så kan jeg også godt”.
Det blev min tur. Jeg stillede mig op i karret, og satte mig langsomt ned. Mine hænder brændte og gjorde ondt. ”Det er ubehageligt, men ikke farligt” fortalte jeg mig selv. Og så flyttede jeg mit fokus fra mine tanker og ned til min krop. Jeg mærkede, hvordan endorfinerne langsomt begyndte at sprede sig rundt i kroppen, og jeg følte en kæmpe ro, glæde og tilfredshed. På et tidspunkt forsvandt smerten i hænderne og så sad jeg bare, og mærkede min krop og alt det der skete inde i den. Hvordan det prikkede i huden; regnen der slog ind i mit ansigt; varmen i kroppen. Tiden forsvandt, og jeg følte, at jeg kunne sidde der for evigt. Efter 4 minutter kaldte Gusmesteren mig op. 4 Minutter! Det var fuldstændigt vanvittigt, og jeg forstod ikke, at jeg havde kunnet gøre det.
Og hvorfor fortæller jeg så den historie? Det gør jeg for, at fortælle dig, at du kan hvad du vil, hvis du vælger, at lade de tanker være, som forhindrer dig i, at nå dine mål.
Biologisk har vores tanker til formål, at sikre os overlevelse. Derfor er dine tanker oftest fokuseret på det negative, og det der kan gå galt. Der er ikke meget overlevelse i, at sætte sig i et isbad, og derfor vil min krybdyrhjerne have mig væk fra det ved, at fortælle mig, at det er koldt og at jeg ikke kan. Mine tanker forsøger, at beskytte mig mod noget de tror er farligt.
Tricket er, at lade være med, at gå med de tanker, som forhindrer dig i, at nå dine mål. Forskning viser, at vi har omkring 70.000 tanker om dagen! Det er noget af en sjat, og du kan ikke bruge tid på dem alle. Du bestemmer selv, hvilke tanker som du vil give opmærksomhed, og hvilke tanker som du vil lade gå. Fokuserer på de tanker, der kan motivere dig til, at nå dine mål og lad de tanker passere, der forhindrer dig i at opnå dem.
Prøv, at forestil dig, at du er på en running-sushi restaurant, men i stedet for sushi er det dine tanker, der bliver præsenteret foran dig. Hvilke tanker vil du tage op, og hvilke vil du lade rulle videre? Hvis tanken ikke bidrager positivt til dit liv i form af, at den hjælper dig til at træffe en beslutning, få ro, opnå et mål o.lign, så lad den være, og lad den blive erstattet af en anden tanke, som er bedre for dig.
Vi er ofte ubevidste om vores tanker, og hvad der sætter dem i gang. Vi kan tænke, at vores tanker har deres eget liv, og at vi ikke har indflydelse på dem. Men det har vi; vi vælger selv, hvilke stykker sushi (tanker) vi vil give opmærksomhed, og hvilke vi vil lade være.
Hvis dine tanker fylder for meget, så kan du kan stoppe fokuseringen på dem ved, at flytte din opmærksomhed væk fra tanken og over på en af dine andre evner. Da jeg stoppede med, at fokusere på tankerne om, at det var koldt og at jeg ikke kunne sidde i et isbad i 2 minutter, og i stedet valgte at mærke hvad der skete i min krop når jeg sad der, så endte jeg med at præstere noget som jeg ikke troede var muligt for mig.
Teknikkerne jeg brugte var simple: Jeg lod være med at tro på det jeg tænkte, og jeg flyttede min opmærksomhed fra min tanke-evne til min mærke-evne.
Hvad forhindrer dine tanker dig i ? Og hvad kunne motivationen være til, at skifte dem ud med nogle mere støttende tanker ?