overspringshandlinger

Bruger du også overspringhandlinger til, at udskyde dine opgaver?

Bruger du også overspringhandlinger til, at udskyde dine opgaver? 640 569 Pernille Berg

Overspringshandlinger. Kender du det? Jeg kender det alt for godt. Jeg tænker: Jeg gør det lige om lidt, jeg skal bare liiiige se hvad der er i køleskabet (igen), tjekke Facebook, instagram og nyhederne (igen), og pludselig er dagen gået og jeg tænker: jeg gør det i morgen! ”I morgen begynder jeg, at spise sundt og træne igen” eller ”I morgen laver jeg den opgave” eller ”I morgen ringer jeg til min mor” Jeg gør det bare ikke.

Men hvorfor er det egentlig, at vi laver overspringshandlinger i stedet for bare at gøre det, som vi har sat os for eller er blevet bedt om at gøre, når det nu er så utilfredsstillende, at blive ved med at udskyde opgaver, der åbenlyst ikke forsvinder af sig selv?

Der kan være mange årsager til, at vi udskyder vores opgaver. Som oftest skyldes det, at vi:

  • ikke kan se meningen med, at vi skal udføre opgaven – opgaven er meningsløs!
  • ikke kan se nytten i, at udføre den – opgaven er nyttesløs!
  • eller, at vi i virkeligheden slet ikke har lyst til, at udføre opgaven.

Vi er skabt sådan, at opgaver skal være meningsfulde eller til nytte for os selv for, at vi har lyst til at udføre dem. Hvis jeg bliver bedt om at grave et hul i haven, og jeg ikke kan få en ordentlig forklaring på, hvad hullet skal bruges til, så bliver opgaven meningsløs for mig, og jeg har ikke lyst til at grave hullet. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at undgå at gå ud og grave hullet, og jeg vil udskyde opgaven så længe, at det er muligt for mig at slippe afsted med det.

Fordi jeg ved at jeg skal grave hullet på et eller andet tidspunkt, så vil jeg sandsynligvis føle dårlig samvittighed over, at jeg ikke har gjort det endnu. Jeg vil måske også føle mig magtesløs fordi jeg ikke selv kan bestemme, at jeg ikke vil grave det. Og på et eller andet tidspunkt, så kan jeg ikke udskyde det mere, og jeg vil stå i sidste øjeblik og føle mig stresset fordi jeg skal nå, at blive færdig inden deadline. Lyder det bekendt?

Det er helt normalt; det er vores biologi. Men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre noget ved det, hvis vi gerne vil blive bedre til, at få ting gjort med det samme.

Når chefen, læreren, forældre, myndighederne eller andre, som bestemmer over os beder os om at gøre noget, som vi finder meningsløst, så skal vi finde nytteværdien i at gøre det: What´s in it for me? Når jeg ikke kan få en meningsfuld forklaring på, hvorfor jeg skal grave et hul i haven, så skal jeg selv finde nytten i at udføre opgaven. Nytteværdien er min motivation for at udføre opgaven.

Det kan være at nytteværdien for mig er, at komme ud i den friske luft; at jeg får trænet mine arme; at jeg forbrænder x-antal kalorier, så jeg kan spise et ekstra stykke kage; at jeg føler god samvittighed og ro bagefter.

Har du en opgave, som du bliver ved med at udskyde? Hvad kunne nytten være for dig ved, at udføre den lige nu i stedet for, at vente til i morgen?

Det er ikke alle opgaver, som vi udskyder fordi vi syntes de er meningsløse. Nogle opgaver udskyder vi fordi de er forbundet med nogle ubehagelige følelser, som vi gerne vil undgå.

Når en klient spørger mig: Hvorfor kan jeg ikke bare sætte mig ned, og forberede mig til den eksamensopgave eller: hvorfor inviterer jeg ikke bare den søde pige/fyr ud på en date? og jeg spørger tilbage: Ja, hvorfor gør du ikke bare det? så har de ikke noget svar. Ofte er vi ikke bevidste om, at årsagen til at vi udskyder opgaver eller planer er, at der er nogle ubehagelige følelser, som vi vil undgå at føle.

F.eks. at når vi går i gang med eksamensopgaven, så kommer alle følelserne af dårlig selvtillid, frygt for at dumpe eller præsentationsangst. Eller hvis vi vover pelsen og inviterer den søde pige/fyr ud, så kan vi risikere, at han/hun siger nej, og det kan få os til at føle os afvist, forkert, mindreværd, dum og grim.

Der er en umiddelbar gevinst ved, at lade være med at udføre opgaven, og derfor bliver vi ved med, at udskyde den. Gevinsten er, at vi undgår at føle nogle følelser, som vi har dårlige erfaringer med fra vores historie.

Et par teoretiske eksempler, og et fra den virkelige verden:

  • Når du udskyder din eksamenforberedelse, så kan det skyldes, at du har nogle dårlige erfaringer fra din skoletid med at gå til eksamen eller med, at blive bedømt. Selvom oplevelserne går mange år tilbage, så er de stadig lageret i din hjerne som en ubevidst lektie: Du dumper, og det bliver pinligt for dig! Frygten for at dumpe kan få dig til, at udskyde din eksamenforberedelse til sidste øjeblik. Resultatet bliver, at du går til eksamen med en dårligere forberedelse end, hvis du havde brugt den tid du havde brug for – og dermed øger du sandsynligheden for, at opnå det du frygter, at dumpe. Det bliver en selvopfyldt profeti.
  • Når du udskyder at invitere den søde pige/fyr på en date, så kan det skyldes at du har nogle dårlige erfaringer fra dine teenageår, som du bliver ved med at trække på. Ubevidst tænker du måske: Jeg kan lige så godt lade være med, at spørge for han/hun siger alligevel nej. Frygten for et nej får dig til, at lade være med at handle. Du kommer med forklaringer over for dig selv om, hvorfor du skal vente til i morgen med, at spørge ham/hende. Resultatet bliver, at du føler dig utilfreds fordi du ikke får den date, som du godt kunne tænke dig.
  • Når jeg udskyder at spise sundt, så er det fordi, at der for mig er flere gode følelser i at trøstespise end der er i, at erkende at vi lige nu er midt i en pandemi, og at den er forbundet med stor utryghed. Når jeg stopper med at trøstespise, så kan jeg ikke længere dulme følelsen utryg, som er en følelse der er svær for mig. Resultatet er, at mine corona-kilo stiger dag for dag.

For at vi kan få indflydelse på vores overspringhandlinger skal vi være bevidste om, hvad der sætter dem igang. Igennem terapi kan du lære de bagvedliggende årsager til dine overspringhandlinger at kende.

Laver du også overspringhandlinger og tænker du også ”Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen”? så kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig med, at erstatte dine gamle mønstre med nye vaner, som vil give dig gode følelser af handlekraft, ansvarlighed, ro og tilfredshed.

Og mig? Jeg stopper med at trøstespise i dag!